- cyklen med det spanske temperament
Live Cykelløb her
ORBEA - hvorfor?

Hvorfor ORBEA?

Til Kina for at se et japansk hold, der kører på en spansk cykel!

Ja det lyder lidt indviklet, men her kommer en lille forklaring. Jeg hedder Jørn Skov og har kørt cykelløb i over 20 år.

Jeg har gennem min karriere kørt på en del forskellige rammer (mindst 18-20 forskellige mærker) Jeg har altid syntes, der har været noget, man kunne gøre bedre: køreegenskaber, lakering osv.

Efter afslutning af min cykelkarriere, har jeg rejst med forskellige cykelhold som soigneur/massør og mekaniker.

I 2003 blev jeg tilbudt at rejse med et belgisk 2. divisions hold til Kina, som soigneur.
I Kina gik jeg og kiggede på de cykler der var der, og den flotteste ramme var den, det japanske ORBEA-hold kørte på. Fantastisk flot lakerings- og svejsearbejde. Jeg blev forelsket på stedet.

Efter jeg kom hjem tog hverdagen over. Som den nu gør, men jeg kunne ikke glemme min nye "kærlighed".

Jeg begyndte, at kigge på mulighederne for at finde ORBEA-rammer i Danmark. Det kunne jeg ikke.

I foråret 2004 tog jeg kontakt til ORBEA og forespurgte, om muligheden for at finde ORBEA i Danmark.

Det tog noget tid, men jeg fik lov til at købe nogle enkelte ORBEA cykler i efteråret 2004. Alle dem der har prøvet at køre på disse ORBEA landevejsrammer og MTB, har været utrolig begejstret for dem.

Køreegenskaber, lakering, finish, -kort sagt. Utroligt positive tilbagemeldinger.

ORBEA havde netop sendt deres første carbon ramme Orca på markedet (deres model TDE, Orca med Shimano Durace 10s) og havde netop vundet prisen som årets cykel i Frankrig og Spanien.

Min forelskelse blev ikke mindre, efter at have kørt på dette vidunder af en cykel.

Det er den cykel de prof. hold Euskatel og Comunitat Valenciana (tidligere Kelme) har benyttet i 2005 og som de fleste af holdenes ryttere vil benytte i 2006

Jeg har, efter lange og seje forhandlinger, fået importen af dette fantastiske mærke.

Nu er jeg klar til at vise dig hvorfor alle vi, der kører på ORBEA, er så begejstrede for disse fantastiske ORBEA cykler.

ORBEA Orca startede med at vinde 2 ud af 4 løb i Danmark og en anden plads, samt vinder af pointtrøjen i Tour of Siam 2006 du kan se den her.

Med Sportslig hilsen
Jørn Skov
ORBEA Danmark - JS Handel - Lundsgade 24 - 8600 Silkeborg - Kontakt ORBEA
» NYHEDER «
Ny ORBEA Onix ORCA EVOLUTION
Orca Gold Orca Evolution Selle Monte Grappa Orbea Alma Challenge Orbea Alma Orca våddragter Orbea-hjelm Selle Monte Grappa Orbea Diem